Nye aksler til Ms.15 – 1.del

På sidste plantog d.7. juli 2013, ved afslutning på dagens kørsel, havarerede vores motor lokomotiv Ms.15 i den sidste kurve ca. 100 m. før Blovstrød Hallen. Alle personer der var på/med toget kom uskatte fra uheldet; men det stod hurtigt klart at akslen under førerhuset var knækket. 
Her er forreste aksel i kørselsretningen - normalt bagakslen - kørt af sporet. 
Toget kunne således ikke fortsætte. Motorføreren tog straks kontakt til Havarikommissionen, medens det øvrige personale fik hjulpet de rejsende (ca. 4 personer) ud af toget og guidet frem til Blovstrød Hallen.

Efter at Havarikommissionen var blevet vel briefet om situationen og vi havde fået ”grønt lys” til at påbegynde en egentlig oprydning, fik vi ved hjælp af Mt.3 trukket roevognene på plads. Der efter blev der fundet nogle brugbare deployer og andet værktøj frem til at bugserer Ms.15 tilbage til Teglværket.
Motorføreren i færd med løft af maskinen. i baggrunden holder "hjælpevogn-toget" i form a Mt.3 og roevogn 471.
 
Og nej, motorføreren er ikke i færd med at skifte dæk. 
Ms.15 foran motorremisen efter endt bugsering.

Rød pil = brudet på akslen.
Orange pil = Højre hjul og tandhjul.

Vel fremme ved motorremisen kunne det ved den efterfølgende afmontering af den knækkede aksel konstateres, at bruddet med stor sandsynlighed skyldtes en forkert (ulovlig) svejsning på akslen bag det venstre hjul (fra tiden da maskinen i sin tid blev omsporet fra de oprindelige 785 mm. til 700 mm. Sporvidde, som er den afstand mellem skinnerne vi bruger som standart ved Blovstrød Banen).



Forreste aksel efter afmontering.

Det blev besluttet at afmontere den anden aksel og tage kontakt til Voith Turbo i Gadstrup, syd for Roskilde. Denne virksomhed har vi tidligere benyttet os af, da vi tidligere fik afdrejet hjulene til vores damplokomotiv B.4 - en opgave vi ikke selv formåede at udføre på eget værksted. 

Fortsættelse følger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar